DK EN NL

Microsoft Project Online

Projektstyring og porteføljeoverblik – let, enkelt og i skyen!

Project Online - den brugervenlige PPM-løsning

Microsoft Project Online er en brugervenlig og fleksibel onlineløsning til Project & Portfolio Management (PPM). Denne skalerbare løsning til projektstyring og porteføljestyring fås gennem Office 365, og giver mulighed for at få et hurtigt og let porteføljeoverblik i organisationen. Du får mulighed for at prioritere porteføljen, skabe et projektoverblik, måle fremdrift i forhold til KPIer, samt nemt at sikre rette ledelsesrapportering. Microsoft Project Online kan supportere de daglige arbejdsopgaver på mange niveauer af organisationen, lige fra projektledere, til projektkontor, og til ledelsen.

 

Kom hurtigt i gang

Microsoft Project Online er let at konfigurere, så du hurtigt kan få lavet et porteføljeoverblik, samt genereret de rigtige rapporter til ledelsen. Den enkelte projektleder eliminerer spildtid i forberedelsen til styregruppemøder, da man hurtigt får en projektstatus-rapport ud i Excel eller Powerpoint, eller som dashboard med realtids-data. Løsningen foregår i et intuitivt og brugervenligt interface, og der er ingen investering i it-infrastruktur.

 

100% konfigurerbar

Med Microsoft Project Online får du en PPM-løsning der indeholder alle tænkelige PPM-discipliner out-of-the-box, som kan slås til efter behov. Project Online, der hører til i Office 365 familien, men også kan fås separat, giver et godt samspil med øvrige Microsoft produkter. Du kan eksempelvis automatisk få dine brugere og ressourcer ind i PPM løsningen, ved at synkronisere med Active Directory-grupper. Det er derudover muligt at sætte et workflow eller en Stage-Gate model op, helt uden ”kodning” – superbrugeren i organisationen bliver desuden selv i stand til at designe disse grafisk efter f.eks. PRINCE2 projektmodellen.

 

Intuitivt brugerinterface

Designet i Microsoft Project Online har et meget intuitivt interface. Derudover er navigation i lettilgængelige menuer (”ribbons”) øverst i skærmen, som man kender det fra de øvrige programmer i Office 365 pakken.

 

Styr på ressourcerne

Med Microsoft Project Online får du ligeledes et værktøj, der sikrer en bedre ressourcestyring og et kapacitetsoverblik. Med andre ord, får du overblik over organisationens ressourceanvendelse og potentielle flaskehalse, samt mulighed for at optimere ressourceallokeringen. Du kan nemt tilknytte ressourcer til dit projekt ved ”Opret gruppe”-funktionalitet og få et samlet ressourceoverblik i et overskueligt ressource-center. Samlet set gør Microsoft Project Online det simpelt og effektivt at administrere dine ressourcer.

 

Porteføljeoverblik og synlig værdi

Microsoft Project Online er et ideelt værktøj til at skabe overblik over hele porteføljen og samtidigt skabe synlig værdi for organisationen ved at give mulighed for porteføljestyring og prioritering. Det bliver lettere at måle fremdrift på projektporteføljen i forhold til opstillede KPIer, som kan ses i porteføljeoverblikket med f.eks. trafiklys-visninger. Derudover kan du få automatiserede porteføljerapporter til ledelsen, samt få visualiseret dine BI. Dette giver den nødvendige indsigt for at træffe de rigtige beslutninger, og skaber fundamentet for bedre porteføljeledelse.

 

Simpel ledelsesrapportering

Med Microsoft Project Online bliver rapportering på tværs af hele porteføljen nemmere. Du kan afskaffe den manuelle indsamling af data i excel, og får nu data konsolideret i PPM-løsningen. Dette giver mulighed for automatisere rapporter med realtids-data, og med få klik kan du generere en flot rapport i Excel, Powerpoint eller Power BI. Dette gør at du altid har de nyeste tal og går med en opdateret rapport til hvert møde. Det hårde, manuelle arbejde bliver dermed afskaffet. Omkring Microsoft Power BI: Med dette værktøj er det muligt at lave flotte og personlige dashboards gennem simpel drag-and-drop af relevant data og interaktive rapporter, der giver grundlag for smartere og mere effektive arbejdsprocesser.

 

Samarbejde og kommunikation gjort nemt

Det er let at samarbejde på tværs af platformen. Derudover kan du tilgå dokumenter og kommunikere med dine kolleger næsten uanset hvor du er. Microsoft Project Online kommer med let tilgængelige projektrum out-of-the-box, der også kan synkronisere med Outlook og Skype for Business. Det lægger med andre ord op til en kollaborativ tilgang at arbejde med disse projektrum, hvor du også kan have dokumentdeling samt arbejde Agilt. Alt dette gør dit daglige arbejde lettere da det optimerer samarbejde, kommunikation og udveksling af dokumenter.

 

 

Kontakt os


kunde logo
kunde logo
kunde logo
kunde logo
kunde logo
kunde logo

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret (engelsk)