Bookmark and Share
Programstyring

Microsoft Enterprise Project Management (EPM) involverer komplekse relationer mellem projektplaner, ressourcer, opgaver og mange andre faktorer, som må håndteres i en organisation. Microsoft Project Server 2007 hjælper organisationer med effektivt at holde rede på projekter og programmer. der ifølge PMI består af en gruppe af relaterede projekter, der administreres i fællesskab for at opnå fordele, som ikke kan opnås ved at administrere dem hver for sig. I Microsoft Project Server 2007 kan et program dog ikke kun bestå af delprojekter, men også indeholde opgaver på programniveau, et budget og ressourcer tildelt uafhængig af de projekter, som programmet består af.

 

5

 

I Microsofts Project Server 2007 kan projekterne i et program dermed relateres til hinanden gennem delte budgetter, ressourcer, relationer mellem opgaver og andre aspekter. På grund af størrelsen og kompleksiteten i de fleste programmer kan det imidlertid være vanskeligt for programledere at følge de enkelte programmers aktuelle status uden en effektiv EPM-løsning. Med Microsoft Project Server 2007 er det eksempelvis muligt at oprette avancerede visninger, der viser ressource- og tidsforbrug fordelt over tid og på tværs af projekter, hvilket gør det lettere at udvælge programmer i forhold til hinanden og organisationens strategiske mål. Samtidig er det muligt vha. Windows SharePoint Services at oprette et arbejdsrum til et program på samme måde som projektplaner kan indeholde et arbejdsrum, hvor eksempelvis program- og projektrelaterede dokumenter kan opbevares.

Microsoft Project Server 2007 indeholder også funktioner, der kan hjælpe organisationer med at belyse afhængigheder og relationer mellem såvel individuelle projekter som programmer. Idet rapporteringsdelen er markant forbedret i forhold til tidligere versioner, har ledelsen, programledere og andre interessenter mulighed for at udvælge et program og forholde sig til målene i de underliggende projekter, hvorved de kan prioritere netop de projekter, der skaber øgede resultater.

© Projectum. Alle rettigheder forbeholdes. Sitemap Kontakt RSS